• Udsigt til det åbne land

    Man tager en bondegård fra 30´erne... Denne blev bygget dengang, man lavede kvalitet. Så en del af avlsbygningerne kan umiddelbart omdannes til boliger. Bare at genbruge bygningerne sparer tonsvis af co2-udladninger og materiale til nyfremstilling af fx mursten, tømmer og tegl. Tilføjer du bæredygtig energi og genbrug af vand, så er du på vej til at være rollemodel for drømmen om et herligt liv på landet. Udsigten til det åbne land fra din terrasse, får og høns på marken. Køkkenhave, hvor du kan hente bær og grøntsager... Det er næsten ikke til at forestille sig højere livskvalitet? Romantik? Ja, ok. Men det kræver også vilje til hårdt arbejde og viden om, hvad der skal til for at bo og leve bæredygtigt.

  • fra skrot

    I 2016 renoverede jeg den gamle staldkarlebolig. Der var ikke penge og manpower til at være så eksperimenterende, som jeg gerne ville. Men boligen får hulmursisolering af papir, opvarmning klares af varmepumpe drevet af solceller. De eksisterende vinduer får energiglas. Den øvrige isolering blev af økonomiske grunde konventionel: glasuld og gips.
    i 2006 blev stuehuset renoveret fra A til Z - konventionelt af budgetmæssige grunde, desværre. Banker og Kreditforeninger yder ikke lån til den slags flip. Det kommer til at ændre sig. Men indtil videre er det op ad bakke.
    Stuehuset er i dag udlejet, men kan dog inddrages i et økosamfund, hvis det er det, de nye beboere ønsker.

  • til slot

    Køkkenet er købt brugt i den blå avis. Det fejlede intet, men skulle selvfølgelig tilpasses det aktuelle køkkenrum. Bad, toilet og brus var der i forvejen, men der skulle nye elementer ind, og isoleres. Nye rør skulle fræses ind i væggene. Men det lykkedes alligevel at bevare hovedparten af de hvide flisevægge, som intet fejlede. Der er nu en ca 70 m2 bolig. Og det har selvfølgelig kostet masser af arbejde. Men der er virkelig indkøbt utrolig lidt ind af nye materialer.
    Da jeg selv har lavet det (med håndværkere og venners hjælp) - er det også hér jeg vil bo. Og selvom jeg ikke har den flotteste udsigt, så er jeg meget direkte i kontakt med dyrene og markerne.
    Bortset fra et moderne design, så er mit liv blevet meget "morten-korksk"

  • Sommerdal økosamfund

    Vil du bo bæredygtigt, økologisk og komfortabelt på landet? Så kontakt os. Du kan blive en del af et nyt økokolle i det skønne Odsherred. Du kan erhverve og evt bygge din egen bolig på bæredygtige principper.

  • Sommerdal økosamfund

    Vil du være med til at passe får, høns og køkkenhave? Ejendommen har økologistatus, så alt skal passes og dyrkes økologisk.
    Som beboer får du indflydelse på, hvilke aktiviteter, der skal prioriteres.

  • Sommerdal økosamfund

    Er du praktisk, kreativ og kan se muligheder, så er der et fritidsværksted, butikslokale plads til salg af lammekød, æg, grøntsagerog genbrug eller har du andre gode ideer? Er du fx en kunstner, eller håndværker, der kan trylle yt til nyt?

  • økologisk køkkenhave

    Har du "grønne fingre" og praktisk anlagt kan du være med til at beslutte, hvor meget køkkenhave, vi har lyst til. Og planlægge, hvordan vi får bygget et lækkert drivhus til generel trivsel - OG grøntsager hele året. Det er også oplagt at lave en jordkælder, som gir genial opbevaringsplads til grøntsager - uden forbrug af energi.

  • høns i haven

    Høns er nogle hyggelige dyr at have gående i haven og på marken. Jeg har altid kun haft "æglæggere", dvs nogen der lægger 1 æg om dagen, hvis de har det godt. Men man kan jo også supplere med mere kødfulde racer, så man slipper for "supermarkedshøns". Det er DU som beboer med til at bestemme.

  • økologisk hø til salg

    Tidligere har vi lavet små, håndterbare baller på 15-16 kg - til salg og til vinterfoder for vores egne får. Det er et kæmpearbejde at slå, samle og køre i lade. Men nu har jeg erfaret, at med wraphø får man langt større foderværdi ud af sit hø. I år har vi haft så rigeligt, at vi både har kunnet sælge og fodre vores egne får godt.